Plantehold - hvad kan spire 🪴🫘

Frø der er plantet:

• Fodermajs.

• Forskellige slags bønner.

• Valnød med skal.

• Foderkorn til høns.

• Citron.

• Hvidløg.

• Æble.

• Skalotteløg.

• En jordnød med skal og en jordnød uden skal.

• Litchikerner.

• Frøbombe. (blev plantet i stedet for valnød)

Eksperimenter.

1. Vand vs. danskvand.

- Er der forskel på om de bliver vandet med postevand eller danskvand?

- Gror de lige meget, vokser den ene bedre end den anden?

2. Jordnød med skal og en jordnød uden skal der har lagt i vand.

- Gror den uden skal der har været i vand bedre end den med skal?

- Er der bedre uden eller med skal?

- Gror de overhovedet?

Vi fandt ud af at dette ikke lykkes, da ingen af jordnødderne kom op af jorden.

Naturfaglige overvejelser.

Klima - Lysforhold - Temperatur:
Planterne står indenfor, over en radiator - samt er der en UV-lampe over dem. Dette skaber en slags drivhus effekt, hvilket gør at planterne har det dejligt varmt og derved vokser uden problemer. Samt står planterne i en vindueskarm, hvor der kommer naturligt dagslys ind. 
Alle planter vil trives ved 18-20grader. 

Vanding:
Alle planter skal vandes uanset hvor de står henne, altså selvom de får regnvand - så er det vigtigt at man stadig vander dem. Det er vigtigt at man kontrollere om det er for tørt eller vådt ved planterne - så planterne har de optimale leveforhold.

Gødning:
Vi har valgt ikke at bruge gødning til vores planter, for at se hvordan de vokser uden hjælp fra gødning - altså derved på en naturlig måde, uden vi påvirker dem. 
Kvælstof (vækstregulerende nærrigsstof) er vigtigt for at planten kan vokse, samt blive så stor som den kan. Planterne optager det gennem rødderne. 
Man kan gøde med kemisk - hvilket ikke er godt for jorden og grundvandet. Det er bedre af bruge naturlig gødning - som afføring fra bestemte slags dyr. (dette skal dog ligge noget tid, før nærringsstofferne kan bruges af planterne).

Forskellige dyrkningsforhold.

Vores planter er plantet i jord der ikke er gødet fra en plantesæk - samt er alle planter plantet i samme jord. (så de har alle samme betingelser).

Afhængig af jordbund, vandforhold og terræn er der forskellige betingelser der får betydning for hvilke planter der kan vokse hvor (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015, s. 94). Planterne har gennem tiden tilpasset sig de forskellige forhold, hvilket gør at deres tilstedeværelse medvirker til at skabe og forandre livsbetingelser for andre organismer. 

Kredsløb.

Plantens fotosyntese - 6 CO2 + 6 H2O  =>  C6H12O6 + 6 O2

Planter optager CO2 (kuldioxid) fra luften og H2O (vand) fra jorden. Solstrålerne som rammer planten bevirker at CO2 og H2O kan sættes sammen af planten. Her danner planten dette om til glukose og ilt. Glukosen kan dannes om til stivelse som sammen med jordens næring bliver brugt af planten. Ilten bliver friladt til luften som vi mennesker og dyr indånder.

Planterne har en stor betydning for hvordan omgivelserne ser ud. Alt liv på jorden er afhængig af planternes evne til gennem fotosyntese at absorbere solens energi og omdanne CO2 fra atmosfæren og vand til energirige kulhydrater, hvilket er de byggesten planterne opbygges af (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015, s. 93). 

Pædagogisk-didaktiske overvejelser.

Målgruppe.

Vores målgruppe har vi valgt skal være udviklingshæmmet på et botilbud – dog er det muligt at lave dette med alle målgrupper.

Det er vigtigt at man med inddrager beboerne, så de får lyst til at deltage og være med til at holde liv i planterne og se hvad der sker.

På et botilbud kan planter stå fremme, så beboerne kan tjekke til dem og følge med i processen. Man kan også lave et vandingsskema – hvor de på skift kan få lov til at vande planterne og derved også får medejerskab.

Beboerne kan være med til at finde de ting der skal plantes, man kan finde kerne fra forskellige frugt eller tage dem med ud og købe nogle forskellige ting. Der er ingen grænser for hvad det kan være, det er godt at lave nogle eksperimenter og have nogle ideer til hvad kan gro.

Pædagogisk forløb.

Vi har valgt at det skal være et botilbud, hvor det kan stå fremme i f.eks. køkkenet.

Pædagogens rolle.

Vi har besluttet at man ikke nødvendigvis skal ud at købe nogle frø, da der er rig mulighed for at finde ting der allerede er i køkkenet. F.eks. nogle kerner fra forskellige frugter eller grøntsager, derved kan man lave et eksperiment på om tingene egentlig kan gro. 

Når det kommer til pasning af planterne, man kan f.eks. også lave et skema via. piktogrammer og billeder af de beboer der har lyst til at være med. Så alle på skift får lov til at være en del af produktet.

Billeder af processen.

Uge 1. (05.01.23)

Uge 2. (12.01.23)

Uge 3. (16.01.23)

Uge 4. (27.01.23)

Der er desværre kommet mug til vores bønne, så den blev vi nødt til at smide ud. Der var flere frø der ikke var startet med at spire. Vi valgte derfor at omplante nogle af tingene, samt plante helt nyt.


















Litteratur:
Ejbye-Ernst, N og Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag. 1.udgave, 5.opgave.