Aktiviteter i naturen!

Dyrespor i sneen.
Som pædagog er det os der skal gå foran og derved være med til at formidle information og viden videre til børn/borger, hvor efter det kan være godt også at have tingene i hænderne eller se det med egne øjne. Her kan man se på aktiviteten som at kigge efter dyrespor i sneen, man kunne sagtens kigge på billederne derhjemme – det giver dog noget andet selv at gå på oplevelse og se det ude i naturen (hvor dyrene lever).

Når man tager ud af huset og f.eks. tager ud i skoven åbner det op for et alternativt læringsrum for børn/borger, hvor der er en mulighed for at de tilegner sig læring som de ellers ikke ville have mulighed for. Børnene/borgerne har ude i naturen mulighed for at se hvor dyrene lever, hvordan deres fodspor ser ud og hvilket dyr det kan være.

Det er oplagt at tage en planche med ud i skoven, hvor man kan se de forskellige dyrespor der er at finde ude i skoven – derefter gå på opdagelse, måske på egen hånd eller sammen med andre. Når der er sne som vi har lige nu, så kan man rigtig se hvor dyrene har bevæget sig, hvilket gør det lidt nemmere at spotte.

Man kan hjemmefra snakke om hvilke dyr der er ude i skoven og hvad man måske kan finde. Derved har børnene/borgerne en forståelse for hvad man skal kigge efter. Samt snakkes der om der ude i skoven, når der er fundet nogle spor. Efter aktiviteten kan der evt. laves noget der hjemme om dyrene, som tegninger med børn eller film med dyrene. På denne måde er der større chance for at børnene/borgerne får en ny viden, da der reflekteres flere gange om hvad man har set, hvilke dyr, hvor de bor osv.

Der findes altid en eller anden form for læring når børn/borger deltager i noget, også selvom de ikke er bevidste om det – f.eks. foregår læringen om dyr/dyrespor/natur udenfor, i andre rammer. Samt vil der også være motoriske udfordringer for børn/borger der er med ude i skoven på denne årstid, da der ligger meget sne – som kan være svært at bevæge sig rundt i. Men pga. sneen er der også større mulighed for at børn kan boltre sig på en helt anden måde og få mere frie hænder, da sneen tager meget af faldet (hvis de skulle falde). Der kan her også være tale om dialogiskviden, da børnene/borgerne får lov til at være aktivt deltagende, samt lytte til den information pædagogerne deler ud af. Børnene/borgerne kan her fortolke egne og andres iagttagelser - samt tale om hvilke erfaringer man har med dyrespor og dyr i forvejen.

Mad over bål.
Når der skal laves mad ude i naturen, er det oplagt at se om man kan finde nogle spiselige planter som man kan bruge til at lave mad med. Her er det muligt at tage børnene/borgerne med på opdagelse og finde hvad der er af ting – f.eks. hyben, brændenælder, løgkarse, svampe osv. Man kan her til fordel tage en bog eller en planche med billeder med ud, så det er nemmere at identificere de spiselige ting.

Børnene/borgerne får her en læring i hvilke planter man kan spise, sanser, føler, dufter. De får her også lov til at smage på naturen, i stedet for kun at opleve den. Inden turen ud i skoven kan man tale om hvad børnene/borgerne tror man kan spise fra naturen – samt efterfølgende have en dialog og visning om hvad man kan spise fra naturen.

I denne situation kan der både være katalogviden og kropsligviden involveret. Katalog viden fordi børnene/borgerne har får en sporlig viden der ikke er sikkert de havde i forvejen, f.eks. navne på forskellige svampe, blade osv. Kropsligviden fordi børnene/borgerne her har mulighed med egen krop at sanse de forskellige planter der er ude i skoven, være med til at skære grøntsager og andet – især børn lærer med kroppen.

Byg en snemand.
Børn/borger får her muligheden for at bruge deres fantasi og derved lave et produkt uden nogen indblanding fra pædagoger – medmindre der selvfølgelig bliver spurgt om råd osv. Der er mulighed for en masse sansning med sneen – er den varm eller kold, behøver man presse sneen sammen osv. De mærker her på egen krop, hvad der skal til for at kunne lave en snemand der bliver stående.

Der kan også være læring i det for større børn, hvor man kan snakke om hvorfor det sner, hvor sneen kommer fra, ozonlaget, CO2, klimaforandringer osv. Så man kan få en læringsproces i gang om atmosfæren, på en spændende måde hvor man ikke bare sidder og lytter – men aktivt er ude og opleve naturen og dens fænomener selv. Her kan der være tale om analogviden, da børnene får viden om naturfænomener gennem deres egne iagttagelser og sansninger med sneen.  

Da aktiviteten blev afprøvet med børnene, fand de hurtig ud af, at sneen ikke må være for " tørt" for at kunne bygge en god snemand. Den dag var det meget koldt og det var ikke muligt at rulle kugler. Derfor blev aktiviteten skubbet. Næste dag regnede en lille bitte smule, så luften var mere fugtigt. Den dialogisk viden gik ud på, at opbygge en dialog med børnen om, hvorfor sneen ikke holder godt sammen når det er for koldt og luften er for tørt, lige efter børnenes aldergruppe blev dialogen i dybtegående eller mere overordnet. Også børnenes relation til hinanden blev styrket, fordi de fandt ud af, at et godt samarbejder er nødvendigt for at kunne få kuglerne på hinanden.



Lav perler ud af ler.

Børn og borgere har her muligheden for at forstå hvordan man kan bruge naturens resurser til at fremstille ting på egen hånd. Her vil det være en kreativ proces i at lave perler hvor muligheden for at føle hvordan man kan arbejde og forme leret  i forskellige former og størrelser. Derudover skal der laves bål til at brænde perlerne så de bliver faste og ikke går i stykker, her er der mulighed for at aktivere flere i processen når der skal laves spåner og større stykker brænde. afslutningsvis kommer man perlerne på en snor hvorefter resultatet bliver en halskæde som de kan give som gave eller til egen brug.

Aktiviteten bidrager til katalog viden da de opnår en viden om jordens lag og konsistens alt efter beliggenhed, desuden får de et kenskab til hvor leret kommer fra, hvad det ellers kan anvendes til og hvorfor ler er godt at bruge til forskellige ting.

Den analoge viden opnås i processen hvor de sidder med leret i hænderne og mærker hvordan det kan formes og hvilken konsistens leret har.

under aktiviteten er der også mulighed for at opnå dialogisk viden da vi som pædagoger forklarer lerets konsistens og drager paraleler til andre lignende konsistenser, der vil også opstå en dialog  under forarbejdnings processen  med former og figurer og drages Sam ligninger til andre ting.

Generelt om udendørs aktiviteter.

Miljøministeriet fremhæver at tid udenfor bidrager til sundhed, fysisk aktivitet, nedsat stresstærskel, at naturen er et godt læringsrum hvor det er lettere at lære.

Naturen er sundhedsfremmende, både mentalt og fysisk – fremmer sociale relationer, fremmer indlæring og er et centralt element i vores identitet.

Ifølge viden opsamlinger og studier er naturen godt for motorikken, da børn der har færdes meget i naturen, bevæger sig bedre end andre børn, samt de er sundere.

Der kræver ikke meget for at bevæge sig ude i naturen med en børnegruppe eller borgergruppe. Blot basalfriluftslivs viden – hvor man må være, hvad der er i naturen (afhængig af årstid), lidt viden om vilde dyr og planter. 

Man skal som pædagog selvfølgelig have styr på årstiden – f.eks. nu hvor der er sne udenfor, så skal man huske at have varmt tøj på så man ikke kommer til at fryse. Samt kan det også være en idé at tage noget varmt med at drikke (dette kan evt. laves over bål). Pædagogen skal også udvise engagement inden for den viden der skal formidles videre til den gruppe man er afsted med, ellers mister man hurtigt sig "publikum".

Det er også en fordel hvis der er et formål med selve aktiviteten der skal foregår ude i naturen – hvad får børnene/borgerne ud af aktiviteten, hvad skal der forberedes, hvad kan de være med til osv. Her kan der med fordel bruges en didaktisk model, hvis det selvfølgelig giver mening, samt kan man lave et længere varen projekt med børne/borgergruppen – så der er mulighed for læring på flere måder (alle lære på forskelligvis).