Tanja og Pernille

Opgave 1. 1.  Undring / problemstilling  – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende  i  udvikling af den pædagogiske praksis. Institution: BSI - botilbud i Sønderborg Undring: Hvad er grunden til at borgeren ikke kommer ud i naturen. Hvordan kan vi få etableret nogle urtepotter, planter og grøntsager mm. som borgerne for ejerskab for og motivation til at passe planterne på deres terrasse. Den kvindelige borger har ingen kontakt til naturen. Hun er meget sjældent ude i naturen ud over at tage på arbejde. Vi vil arbejde med aktionslærings-modellen, da vi syntes den var mest relevant til vores arbejde med udviklingsprojektet. Modellen hjælper os til i at få en klar struktur i vores arbejde. Ud over aktionslærings-modellen, har vi valg at bruge naturdannelses fem elementer, for at undersøge borgerens udgangspunkt i de fem elementer. Samt ønsker vi at borgeren får en mere naturfaglig dannelse omkring

  Turen gik i dag til Gram Lergrav. Her kiggede vi på fossiler der var 10millioner år gamle. Det var en meget givende tur, da vi lærte om de hvaler vi har i dag minder meget om dem der levede for mange millioner år siden - samt hvilke ligheder der var. Vi fik også set hvordan fødekæden var da Gram lå under vand - da de nemlig har fundet nogle tænder fra en "haj" - der var to forskellige, den ene var meget større og havde store tænder.  Vi snakkede om at når der lever to rovhvaler samme sted, så må der være rigtig mange af de hvaler der kun spiser små fisk - bardehvaler .  Vi snakkede om at det var interessant viden, samt gjorde formidleren det spændende og interessant - samt fortalte at det sagtens kunne gøres med alle niveauer - børnehave, SFO, specialområdet . Han var god til at fortælle tingene på en måde så det var til at forstå, og han var god til at besvare de spørgsmål der kom overvejs.  Efterfølgende var vi ude at grave i Lergraven, hvor vi selv skulle finde fossiler

Bænkebider - den der ligger under rådne brædder Bænkebidere er små grå krebsdyr, der lever i skovbunden og i havet. Det er ikke så nemt at finde bænkebider om vinteren selv om de også er aktive om vinteren. Når det bliver koldere graver de sig længere ned i bladebunkerne eller ved stærk frost graver de sig endda langt ned i jorden. Opgave A. Borgergruppe:  - Vores målgruppe er fjordskolen (børn med særlige udfordringer). Det kan tilrettes til andre borger /børn. Mål for gruppen: - Lære at en bænkebider er en del af og bidrager til økosystemet. - Hvad kan den, hvor bor den osv.  - Iagttagelser af andre dyr man har tilfældigvis fået med ind i terrarie. Oplevelses og læringsmuligheder: - Terrarie, så der kan kigges ind i bænkebidernes bo. - Helst et ikke for varmt sted så dyrene ikke tør ud. - Den skal helst stå et sted som er let tilgængelig for målgruppen, så de kan kigge. Relevante naturfaglige begreber: - Bruge og introducere til fagbegreber som beskriver bænkebider - De fem vidensfo

Frø der er plantet: • Fodermajs. • Forskellige slags bønner. • Valnød med skal. • Foderkorn til høns. • Citron. • Hvidløg. • Æble. • Skalotteløg. • En jordnød med skal og en jordnød uden skal. • Litchikerner. • Frøbombe. (blev plantet i stedet for valnød) Eksperimenter. 1. Vand vs. danskvand. - Er der forskel på om de bliver vandet med postevand eller danskvand? - Gror de lige meget, vokser den ene bedre end den anden? 2. Jordnød med skal og en jordnød uden skal der har lagt i vand. - Gror den uden skal der har været i vand bedre end den med skal? - Er der bedre uden eller med skal? - Gror de overhovedet? Vi fandt ud af at dette ikke lykkes, da ingen af jordnødderne kom op af jorden. Naturfaglige overvejelser. Klima - Lysforhold - Temperatur: Planterne står indenfor, over en radiator - samt er der en UV-lampe over dem. Dette skaber en slags drivhus effekt, hvilket gør at planterne har det dejligt varmt og derved vokser uden problemer. Samt står planterne i en vindueskarm, hvor der komm

Dyrespor i sneen. Som pædagog er det os der skal gå foran og derved være med til at formidle information og viden videre til børn/borger, hvor efter det kan være godt også at have tingene i hænderne eller se det med egne øjne. Her kan man se på aktivite ten som at kigge efter dyrespor i sneen, man kunne sagtens kigge på billederne derhjemme – det giver dog noget andet selv at gå på oplevelse og se det ude i naturen (hvor dyrene lever) . Når man tager ud af huset og f.eks. tager ud i skoven åbner det op for et alternativt læringsrum for børn/borger, hvor der er en mulighed for at de tilegner sig læring som de ellers ikke ville have mulighed for. Børnene/borgerne har ude i naturen mulighed for at se hvor dyrene lever, hvordan deres fodspor ser ud og hvilket dyr det kan være. Det er oplagt at tage en planche med ud i skoven, hvor man kan se de forskellige dyrespor der er at finde ude i skoven – derefter gå på opdagelse, måske på egen hånd eller sammen med andre. Når der er sne som vi har